I Børnehuset passer vi godt på barndommen. Her mødes alle af nærværende og positive voksne, der fokuserer på udeliv, naturoplevelser, leg og livsglæde i en anerkendende og tryg, hjemlig atmosfære, hvor enhver føler sig velkommen, og hvor både børn og voksne trives og udvikler sig til fælles glæde.
POSITIVITET
NÆRVÆR
LEG
GLÆDE
Melodi: Jeg vil male dagen blå...
1. Her i Skovlund Børnehus
tror vi fast på den fidus,
her skal være rart at være
for et menneske kan lære
alt i kærlig atmosfære.
her i Skovlund Børnehus.
2. Der skal være plads til leg,
det´en lærings-motorvej.
Relationerne skal bære
alt det sjove - og det svære.
Tid og ro det skal der være,
der skal være plads til leg.
3. Vi er lige meget værd,
skønt forskellig hver især,
man kan være stor og lille,
larme eller være stille,
det skal ingen rolle spille.
Vi er lige meget værd.
4. Det skal føles som et hjem,
døren her, den står på klem,
selv når regnen ned vil sile,
alles øjne de skal smile,
mod visionen vil vi stile,
det skal føles som et hjem.
5. Verden den er kæmpe stor,
og vi skaber den med ord.
Narrativet vil vi vælge,
positivt vil vi fortælle,
triste vaner må ej gælde
verden skaber vi med ord.
6. Her i Skovlund Børnehus
tror vi fast på den fidus
her skal være rart at være
for et menneske kan lære
alt i kærlig atmosfære
her i Skovlund Børnehus.
CVR NR 14 67 57 95